Effekten i watt afgør farten, men telefonen skal understøtte den, ellers lader den langsomt uanset opladeren. Magneter holder telefonen på plads — uden dem kan et skævt læg betyde, at der ingenting er sket til morgen.
-75% 
-63% 
-60% 
-55% -63% -60% -55% 
-48% 
-42% 
-39% 
-39% 
-37% 
-37% 
-36% 
-35% 
-34% 
-34% -34% 
-34% 
-33% 
-33% 
-33% 
-33% 
-32% 
-31% 
-31% 
-31% 
-31% 
-31% 
-30% 
-30% 
-29% 
-29% 
-27% 
-27% 
-27% 
-27% 
-27% 
-27% 
-22% 
-20% 
-16% 
-15% 
-11% 
-8% 
-5% 
-75% 
-43% 
-30% 
-23% 
-11% 
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 28 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
En trådløs oplader er et af de køb, hvor to produkter kan ligne hinanden til forveksling på et billede og alligevel opføre sig helt forskelligt på natbordet. Forskellen ligger sjældent i designet, men i hvilken ladestandard opladeren følger, hvor meget effekt den må afgive til netop din telefon, og om der overhovedet følger en strømforsyning med i æsken.
Derfor handler valget mindre om, hvordan opladeren ser ud, og mere om tre spørgsmål: Hvilken telefon skal den lade? Hvor skal den stå? Og hvor hurtigt har du brug for, at det går? Når du har svaret på dem, skrumper udvalget hurtigt fra hundredvis af modeller til en håndfuld realistiske kandidater.
Trådløs opladning er ikke rigtig trådløs — den er blot kabelfri det sidste stykke. Opladeren indeholder en spole, der skaber et magnetfelt, og telefonen indeholder en tilsvarende spole, der optager energien fra feltet og omsætter den til strøm i batteriet. Princippet kaldes induktiv opladning og er det samme, man kender fra en elektrisk tandbørste.
Selve opladeren skal stadig have strøm fra en stikkontakt via et kabel og en strømforsyning. Det er værd at have med, fordi mange forestiller sig en helt ledningsfri løsning og bliver skuffede over, at der stadig ligger et kabel bag natbordet.
Fordi energien overføres gennem luft og materiale, går en del af den tabt som varme. Trådløs opladning er derfor mindre effektiv end et kabel direkte i telefonen. Til gengæld slipper du for at ramme et stik i mørke, og telefonens ladeport bliver skånet for slid.
Langt de fleste trådløse opladere følger Qi-standarden, som administreres af brancheorganisationen Wireless Power Consortium. Det er grunden til, at en oplader fra ét mærke som regel kan lade en telefon fra et helt andet. Certificerede produkter er typisk mærket med Qi-logoet, og det er et fornuftigt sted at starte, hvis du vil undgå ubehagelige overraskelser.
Qi2 er den nyere udgave af standarden. Det væsentligste nye er en ring af magneter, der får telefon og oplader til at klikke sammen i den rigtige position. Idéen er hentet fra Apples MagSafe-løsning, men Qi2 er en åben standard, som også bruges af Android-producenter. En Qi2-oplader kan normalt stadig lade ældre Qi-telefoner — bare uden magnetisk fastlåsning og som regel langsommere.
Effekten angives i watt, og her er der god grund til at læse specifikationerne som en øvre grænse frem for et løfte. En oplader, der markedsføres med et højt wattal, leverer kun den effekt til telefoner, der understøtter det. Din telefon og opladeren forhandler sig frem til en hastighed, og det er den langsomste af de to, der bestemmer.
Grundniveauet i Qi-standarden er beskedent og svarer nogenlunde til en almindelig langsom opladning. De udvidede profiler og Qi2 løfter det et pænt stykke, og flere producenter har desuden deres egne hurtigere protokoller, som kun virker mellem deres egne telefoner og opladere. Køber du en oplader fra samme mærke som telefonen, får du derfor nogle gange en hastighed, tredjepartsopladere ikke kan matche.
Er opladeren primært til natbordet, betyder hastigheden i praksis meget lidt. Skal den stå på skrivebordet og give et hurtigt løft i frokostpausen, betyder den til gengæld en del.
En flad ladepude er den enkleste form. Telefonen lægges fladt ned, hvilket fylder lidt og ser diskret ud, men gør det svært at aflæse skærmen. En ladestander holder telefonen skråt op, så du kan se notifikationer, bruge ansigtsgenkendelse og følge med i et videoopkald, mens den lader. Mange standere kan holde telefonen både på højkant og på tværs.
Ladestationer med flere pladser samler telefon, ur og høretelefoner ét sted og trækker kun én stikkontakt. Rejseopladere kan foldes sammen og pakkes fladt. Endelig findes der powerbanks med indbygget trådløs opladning og indbyggede løsninger til møbler og bordplader.
Overfladen er vigtigere, end den lyder. En glat plastoverflade lader en glat telefon glide, mens gummi, silikone eller stof holder den på plads. Aluminium og glas ser pænere ud, men er tungere og kan blive kølige at røre ved.
Vægten betyder også noget: en let ladepude følger med telefonen op, når du tager den. En tung bundplade eller en skridsikker fod bliver liggende. På en stander er stabiliteten afgørende — den skal kunne tåle, at du trykker på skærmen uden at vælte.
Den hyppigste årsag til, at en telefon ikke er ladet om morgenen, er, at spolerne ikke lå ud for hinanden. På en almindelig ladepude er der en tolerance på ganske få millimeter, og en telefon, der skubbes lidt af en vibrerende notifikation, kan falde ud af feltet.
Magnetiske trådløse opladere løser problemet ved at fastlåse positionen. Har du en telefon med magnetring — eller et cover med indbyggede magneter — er det den mest driftssikre løsning. Alternativt findes ladepuder med flere spoler, som giver et større område, telefonen kan ligge inden for.
De fleste covers i silikone, plast eller læder i almindelig tykkelse er ikke noget problem. Det bliver de først, når der kommer metal ind i billedet: en metalplade til magnetholder i bilen, et kreditkortlomme-cover, en popsocket med metalkerne eller en pung bag på telefonen. Metal mellem spolerne blokerer feltet og kan i værste fald blive varmt.
Meget tykke og stødsikre covers kan også øge afstanden så meget, at ladningen bliver ustabil eller helt udebliver. Overvejer du en magnetisk oplader, skal coveret desuden enten have indbyggede magneter eller være tyndt nok til, at magneterne kan trække igennem.
Det er en af de mest almindelige skuffelser: opladeren pakkes ud, kablet sidder i, men der er ingen adapter til stikkontakten. Mange trådløse opladere leveres bevidst uden strømforsyning, fordi de fleste har en liggende i skuffen — men den gamle adapter kan sagtens være for svag til at levere den effekt, opladeren har brug for.
Tjek derfor, hvilken type strømforsyning producenten anbefaler, og om kablet er fast monteret eller kan skiftes. Et fast kabel er en enkeltfejlkilde: knækker det, er hele opladeren tabt. Er kablet aftageligt, kan du udskifte det og vælge længden selv.
Varme er trådløs opladnings uundgåelige biprodukt, og det er også årsagen til, at telefonen selv skruer ned for hastigheden, når den bliver varm. En oplader, der føles lun, er normal. En, der bliver ubehageligt varm at røre ved, er ikke.
Nogle hurtige modeller har en indbygget blæser. Den holder temperaturen nede, men larmer, og det kan mærkes, hvis den står ved sengen. Vil du undgå både varme og støj om natten, er en langsom oplader faktisk et bedre valg — telefonen skal alligevel stå i mange timer.
I bilen skal opladeren først og fremmest holde fast. Vejbump, sving og kraftig acceleration river telefonen ud af en almindelig ladepude, og derfor er magnetiske holdere eller modeller med automatiske kæber blevet den udbredte løsning. Vær opmærksom på, om holderen monteres på udluftningsristen, ruden eller instrumentbrættet — og om den passer til din bils indretning.
Husk også, at telefonen i en bil ofte ligger i direkte sol og samtidig kører navigation. Det er en varm kombination, som kan få ladningen til at gå i stå.
Mange trådløse ørepropper har etuier med Qi-opladning og kan lægges direkte på en almindelig ladepude. Smartwatches er en anden sag: flere producenter bruger deres egne proprietære ladepucke, som ikke er Qi-kompatible. Vil du have ur og telefon på samme station, skal du købe en station, der udtrykkeligt understøtter netop dit ur.
Skal en ladestation forsyne tre enheder samtidig, kræver det en kraftigere strømforsyning. Ellers deles effekten, og alt lader langsomt.
Ordentlige trådløse opladere har detektion af fremmedlegemer, så de slår fra, hvis der ligger en mønt, en nøgle eller et andet stykke metal på ladefladen. Uden den funktion kan metallet varmes op. Læg af samme grund aldrig kort med magnetstribe, adgangskort eller hotelnøgler mellem telefon og oplader.
Køb elektrisk udstyr, der er CE-mærket, og se efter, om producenten er til at identificere. Er du i tvivl om et produkt med pacemaker eller andet implanteret medicinsk udstyr i nærheden, så spørg din læge — det er ikke noget, en købsguide skal svare på.
De billigste trådløse opladere er simple puder med grundlæggende hastighed, fast kabel og ingen strømforsyning. De virker, men langsomt, og du skal selv finde en adapter. I mellemklassen får du typisk certificering, højere effekt, bedre materialer og ofte en passende strømforsyning med.
Betaler du mere, går pengene som regel til magnetisk fastlåsning, flere ladepladser, aktiv køling, pænere materialer og længere garanti. Der er sjældent nogen grund til at betale for et højt wattal, hvis din telefon ikke kan udnytte det.
Den klassiske fejl er at gå efter det højeste tal i produktnavnet uden at tjekke, hvad telefonen faktisk understøtter. Den næstklassiske er at glemme strømforsyningen. Derefter kommer covers med metal, ladestationer, der ikke passer til ens ur, og magnetiske opladere købt til en telefon uden magneter.
En sidste faldgrube er at købe en ladepude til natbordet og opdage, at man ikke kan se skærmen. Overvej, hvad telefonen skal bruges til, mens den lader — det afgør oftere end noget andet, om du bliver glad for opladeren.
Al opladning slider, og varme er den faktor, der betyder mest. Trådløs opladning udvikler mere varme end kabel, men moderne telefoner styrer selv temperatur og ladehastighed. En oplader med god varmeafledning og en telefon, der ikke ligger i sol, er det, du selv kan gøre.
Ja, hvis begge følger Qi. Du får bare ikke nødvendigvis mærkets egen hurtigladning.
Fordi en del af energien går tabt undervejs, og fordi telefonen selv begrænser hastigheden for at holde temperaturen nede.